Om

Stald Dybmose v/ Sanne Lorenzen.

Jeg er født i 1979 og begyndte at ride da jeg var 9 år. Allerede et halvt år senere fik jeg halvpart i en 3’er pony og som tiårig fik jeg min egen Connemare pony. I flere år i min pony tid red jeg på lånte ponyer og fik rigtig meget rutine og erfaring.  I 1994 blev jeg Sydjysk Mestre i pony dressur på en 6 års pony Grande Macho.

Jeg blev student i 1999, hvorefter jeg startede på uddannelsen til berider.
Herefter var jeg et år i stalden hos Jørgen Christensen i Christiansfeldt. Efter bestået optagelses prøve, startede jeg i lære i Viborg fra 2000 – 2003.
Fra 2004 – 2005 var jeg i lære hos Kristian Skovridder. De sidste to år i lære, var jeg i Tørring nord for Randers hos Torben Frandsen.

I 2006 blev jeg færdiguddannet berider og fik job som daglig leder og berider i Bramming Rideklub.

I øjeblikket fungere jeg som freelance underviser og kører rundt til forskellige steder, men har base på Esbjerg og Omegns Rideklub i Esbjerg.

Jeg har startet til og med Intermedia 1 i dressur og MA i spring på landsplan.

Jeg tager gerne heste i tilridning eller videreuddannelse af dem, alt efter eget ønske.

Jeg kan også stå for klargøring af heste/ponyer til:
Kåring, championater, materialeprøver, stævner samt salg af heste eller ponyer.

Jeg har d. 1 november startet min egen stald op hvor jeg tager heste i ridning, og opstaldning. Det ligger knap 5km fra Korskroen, motorvejsafkørsel 73, og inkludere stald, ridehal, udendørsbane og masser af folde.

Sanne